Cnis

Cnis

Smykker til mænd
Nyheder

Derfor bør du give smykker til mænd

Når du hører ordet smykke tænker du måske umiddelbart på en forgyldt halskæde med et perlevedhæng eller guldøreringe med farverige sten, og når du forestiller dig smykkerne, ser du dem for dig på kvinder. Sandheden er dog, at smykker er lige så meget til mænd, og der findes utrolig mange maskuline og flotte smykker til mænd. Derfor bør du helt sikkert overveje at give et smykke i gave næste gang, du skal forære en mand en gave. 

Halskæder til mænd

Når du skal købe smykker til mænd, er der mange valgmuligheder – smykkerne kan fås helt enkle og de kan fås meget udsmykkede. De kan fås i alle prisklasser, og der findes noget for enhver mand. 

Hvis du beslutter dig for at give en halskæde til en mand, så findes der lige så mange designs og valgmuligheder, som der gør, når du skal give et smykke til en kvinde. Der er helt enkle halskæder, og der er halskæder med pynt og vedhæng. 

Hvis manden, som du giver et smykke til, ikke ellers har gået med smykker, kan det være en god ide at starte med enten en sølv- eller guldfarvet kæde-halskæde. Denne halskæde er enkel og maskulin, og det perfekte begynder-smykke til mænd. Er manden til et lidt modigere look, er der mulighed for diverse vedhæng, og er det en mand med god smykkestil, så er der også mulighed for halskæder bestående af perler eller halskæder med farvede eller multifarvede vedhæng. 

Armbånd til mænd

Hvis en halskæde er det mest normale smykke til mænd, så kommer armbåndet nok som det næstmest normale. Selvom mange mænd bruger et ur som accessories til armen, så findes der også mange fine armbånd. Hvis du kender en mand, der går med ur til daglig, er det oplagt at give ham et armbånd. Han er nemlig vant til at have noget om armen, og så er det da oplagt for ham engang i mellem at skifte uret ud med et fint armbånd. 

Et armbånd, som et smykke til en mand, består ofte af knyttet snor, er i læder eller har nogle lidt store, rå perler. Dette skyldes, at alle disse ting indbyder til et lidt råt, maskulint udtryk samtidig med, at det er dekorativt. 

Hvis du kaster dig ud i købe smykker til mænd og beslutter dig for et armbånd, så kan du godt købe et par stykker, da det fungerer ekstra fint, når håndleddet udsmykkes med for eksempel to eller tre styks. 

Ringe til mænd 

Ringe som smykker til mænd begynder at blive mere og mere populære. Markedet er i dag blevet udvidet med en del maskuline ringe med kant. Der findes helt enkle ringe, men da mænd i dag er blevet mere detaljeorienterede, så findes der også utallige ringe med små, fine detaljer og mønstre. 

Ringe til mænd er typisk lidt mere massive end ringe til kvinder. De er med til at fuldende det perfekte look, og de kan både bruges i hverdags- og festsituationer. Derfor er det oplagt at give en ring, da det er et smykke til mænd, der umiddelbart ikke ser ud af meget, men som i et det store billede giver looket et løft opad.