Cnis

Cnis

Indretning

Find det helt perfekte puslebord

Venter du et barn og leder efter det helt perfekte puslebord? Når man bliver gravid og dermed også forventer, at der snart kommer et lille barn til verden, så skal der også pludselig købes en masse ting, som man aldrig rigtig har haft brug for før.

Der skal købes hyggelige ting som børnetøj og børnebøger, og så skal der også købes en masse praktiske ting som bleer, sutter osv. Og så skal I naturligvis også have købt et godt puslebord – og her kan man med fordel tænke lidt ekstra over, hvad det egentlig skal være for et puslebord – for det gør bestemt ikke noget, hvis det også passer lidt ind indretningen.

puslebord

Komfort er vigtigst!

Når du skal købe ind til dit barn, så er det altid vigtigt, at du først og fremmest tænker over komfort. Børn er meget skrøbelige og sarte, og som nybagt forældre er det bestemt heller ikke noget, du kommer til at ignorere. Man vil jo helst gerne have, at den lille engel har det så godt som muligt.

Så når du skal ud og købe et puslebord, så er det jo først og fremmest vigtigt, at du tænker over komfort, og at du laver en slags puslestation, som er så rar som muligt for barnet. Det må altså meget gerne være et puslebord i god kvalitet, og som er lavet i et lækkert og babyvenligt materiale – og så skal der selvfølgelig også være noget blød ovenpå, så barnet ikke bare ligger på en hård flade.

Lad det være en del af indretningen

Når man får børn, skal man pludselig til at gå lidt på kompromis med, hvordan man egentlig godt kan lide at indrette sig. Pludselig er der legetøj og bleer, der flyder overalt, og det er bare noget, man må lære at affinde sig med.

Der er dog nogle steder, hvor man kan lade babytingene indgå i indretningen – særligt med puslebordet. Man behøver nemlig ikke at købe et billigt plastikpuslebord – nej man kan sagtens finde et, som passer rigtig godt ind i jeres stil. Det kan være, at I godt kan lide en rå, minimalistisk og naturlig stil. Så kan I eksempelvis finde et flot træpuslebord. Der er i hvert fald rig mulighed for at gøre puslebordet til en del af indretningen.

Væghængt puslebord: Udnyt pladsen

Hvis du gerne vil gøre puslebordet til en helt naturlig del af din indretning, er der lidt forskellige ting, du kan gøre. Du kan enten vælge, at selve puslestationen faktisk foregår på et helt almindeligt bord, hvor der så måske er nogle hylder under til alt det ekstra udstyr.

Ellers kan du også gå den mere moderne vej med et væghængt puslebord. Det er i hvert fald en rigtig smart måde at gøre det på, hvis du ikke har for meget plads i dit hjem, og hvis du også godt kan lide tanken om, at man kan skjule puslebordet, når det ikke bruges.